For 200 år siden var træsnit den eneste form for masseproduktion af billeder; mens de fine kobberstik var forbeholdt de mere velhavende, udgav danske trykkerier folkelige billedark med religiøse, historiske eller satiriske motiver i kraftige farver.
    Fra 1820'erne gjorde den litografiske trykteknik fremgang: hermed kunne man lave bedre og billigere billeder. I Tyskland opstod store billedfabrikker, som også producerede ark med danske tekster. Især børneark blev populære: småbilleder, vers, eventyr, dyr, soldater, påklædningsdukker og dukketeaterdekorationer.
    [Litografi ell. stentryk er en trykproces som er opfundet i 1798. Man bruger sten som trykplade. Tegningen laves på kalksten med fedtholdigt kridt eller blæk, hvorefter stenen ætses med salpetersyre og gummi arabicum. De ætsede (ikke tegnede) dele bliver fugtet med vand, og opsuger derfor ikke den fedtholdige farve, som stenen herefter indvalses med. Der tegnes en sten for hver trykfarve. Litografi er forløberen til den moderne offset-trykteknik.]
    Først i 1860'erne nåede man i Danmark frem til at fremstille gode, folkelige litograferede billedark, men det varede til 1880'erne, før de indenlandske ark fik overvægten på markedet. Det skyldtes udelukkende litograf Alfred Jacobsen, som i disse år opbyggede sit store billedforlag.
    Alfred Jacobsen, født i København 1853, blev uddannet som litograf hos kunsttrykker Th. Berg. Allerede i 1874 etablerede han sin egen litografiske anstalt i København og begyndte snart selv at udgive. I 1880 trykte han den første vejledning i at bygge sig et dukketeater, og begyndte samtidig at udgive den lange række af Danske Dukketheaterdekorationer. På 12 år udsendte Alfred Jacobsen de første 164 numre, solgt i et samlet oplag af 260.000 ark. Prisen gik derefter ned fra 25 øre til 15 øre pr. ark.
    Fra 1886 udkom Alfred Jacobsens serie af Danske Billeder, der fortsatte i over 30 år og efterhånden kom til at omfatte omkring 400 forskellige ark. De fleste var børneark. Der findes billeder af husdyr, fjerkræ, fugle og rovdyr, ark med håndværkere, gadefigurer og køretøjer, kolorérbilleder, sprællemand og påklædningsdukker, blade med billedlotteri, spil og andet tidsfordriv, danske og udenlandske flag. På adskillige ark afbildes danske soldater i flere størrelser og våbenarter. De var beregnet til opklæbning og påsætning af træfødder, således at de kunne stille op til parademarch.
    Mange af Alfred Jacobsens Danske Billeder var til brug i julen: opstillingsbilleder med nisser, udklipningsark med kræmmerhuse og kurve til ophængning på juletræet. Desuden var der en række ark med proscenium, dekorationer og figurer til den mindste størrelse af Alfred Jacobsens dukketeatre samt nogle ark, hvormed man kunne bygge en miniatureudgave af Tivolis pantomimeteater.
    Enkelte ark kom i helt aktuelle anledninger. Da verdenskrigen udbrød i 1914, udgav Alfred Jacobsen flere ark med engelske, franske, russiske, tyske og østrigske soldater i kamp.
    I 1890 begyndte Alfred Jacobsen at udgive en serie Danske Billedbøger. Hver bog bestod af 8 små farvetryk med vers og et farvetrykt omslag. De første fire bøger hed Børnerim, Børneleg, Hvorledes Hans vogter Gæs og Stakkels Dukke Lise!. I løbet af 14 dage blev der solgt 11.000 stk. I 1905 var han nået op til nr. 200 i rækken af Danske Billedbøger. Særlig populære blev dyrebilledbøgerne med tegninger af O.A. Hermansen og Rim og Remser med tegninger af Louis Moe, som blev en klassisk dansk børnebog fuldt på højde med udlandets bedste.
    Det er de folkelige billeder, der i dag gør Alfred Jacobsen kendt og husket. Han skabte et nationalt dansk dukketeater af international kvalitet, og med sine danske billedark og billedbøger lykkedes det ham at erobre det hjemlige marked. For folkeskolen var hans anskuelsesbilleder af stor pædagogisk værdi, og for danske børn gennem flere generationer blev Alfred Jacobsens fremragende billedark en næsten uudtømmelig inspirationskilde til leg og belæring.